Spar penge - drik postevand

Danskerne købte 114 mio. liter vand i 2013, hvilket var en stigning på 5 % i forhold til året før. 

Er du en af dem, der drikker den anbefalede mængde vand på 1,5-2 liter om dagen, og køber flaskevand på farten? Så kan du spare mange penge ved at bruge en genanvendelig drikkedunk.

Lad os antage, at du i gennemsnit køber 0,5 liter flaskevand på hverdage. På årsbasis bliver det til 260 flasker vand.

Hver flaske med ½ liter kildevand koster 10-18 kr - afhængig af om den er købt i et supermarked eller på en tankstation. Med en pris på 10 kr vil et års forbrug af flaskevand beløbe sig til 2600 kr.

Prisen på postevand er derimod 45,65 pr kubikmeter (Lyngby Taarbæk kommune). Det svarer til 0,025 kr pr ½ liter, hvilket giver et års forbrug på 6,50 kr.

Anskaffer du dig en genanvendelig drikkedunk til fx 89 kr, fylder den op og tager den med på farten, vil du spare over 2.500 kr. pr år.

Få adgang til Markedsrapporten "Danskerne elsker flaskevand"